I dit private og arbejdsmæssige liv møder du hver dag udfordringer – de fleste løser du selv eller sammen med andre – kæresten, venner, chefen eller kollegaer. Men nogle gange kan udfordringerne være så store, at det er nødvendigt at søge professionel hjælp. Måske hober arbejdsopgaverne sig op, hvilket øger dit generelle arbejdspres? Du har måske brug for at udvikle din lederprofil i retning mod større selvbevidsthed og skærpelse af din rolle? Eller måske står du i en krisesituation enten erhvervsmæssigt eller familiært, som du har svært ved at overkomme på egen hånd?

Central placering

Jeg har 13 års erfaring som autoriseret psykolog med praksis i København K nær Nørreport station – og med en lang række videreuddannelser inden for psykodynamisk psykoterapi, SE-træning og erhvervspsykologi (Master i Organisationspsykologi) – har jeg kompetencerne til at hjælpe dig alt efter din aktuelle livssituation. Nogle gange er det ikke altid klart, hvad dit problem egentlig er – du har måske bare et ønske om at få det bedre, være gladere derhjemme eller trives bedre på jobbet.  Det er helt fint – det er min opgave sammen med dig at afklare, hvad dine udfordringer er, og hvordan vi sammen bedst løser dem. Psykolog praksissens centrale placering i København K, gør det let og nemt at få konsultationerne til at passe ind i din hverdag, så dit forløb bliver overskueligt og tilgængeligt.

Forskellige konsultationstilbud alt efter dine behov
Som erhvervspsykolog hjælper jeg både toplederen der har brug for sparring i forhold til sin direktion og organisation eller ledergruppen, der mangler energi og resultater i deres samarbejde. Som krisepsykolog rykker jeg gerne ud og hjælper i familien eller i virksomheden.  I individuel terapi kan det være at arbejde med at finde dine ressourcer og undgå at gentage smertefulde mønstre, hvorfor der også kan være fokus på din opvækst og barndomsoplevelser. Du kan læse mere om de fire forskellige konsultationstilbud her på sitet. Om du ønsker at få nogle nyttige redskaber til at håndtere stress optimere dine leder- ellermedarbejderegenskaber, behøver akut krisehjælp eller ønsker hjælp til personlig udvikling så tilrettelægger vi altid forløbet sammen ud fra, hvad du ønsker hjælp til at transformere i dit liv.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Stress & Stresshåndtering

Stress & Stresshåndtering

I et stresshåndteringsforløb er målet hjælp til selvhjælp. I forløbet fokuseres på at forandre og forholde sig til de individuelle og arbejdsmæssige situationer, der skaber stress.

Læs videre

Psykodynamisk Coaching

Psykodynamisk Coaching

Psykodynamisk coaching er et effektivt redskab til at arbejde dybt, koncentreret og målrettet med dig selv som leder eller medarbejder.

Læs videre

Krisehjælp & Konsultation

Krisehjælp & Konsultation

Jeg yder akut krisehjælp, hvis du står i en situation, hvor du, din familie, kollegaer eller medarbejdere har akut brug for hjælp her og nu.

Læs videre

Terapi & Personlig udvikling

Terapi & Personlig udvikling

Psykoterapi giver dig mulighed for at afklare vanskeligheder, som du gentagne gange synes optræder i dit liv.

Læs videre